Pas på bilen året rundt

En bil skal selvfølgelig passes på hele året igennem, fordi den på den måde vil holde længere og blive ved med at køre godt. Men der er lidt forskellige ting man kan være opmærksom på året igennem, da det især er de skiftende årstider der kan have en negativ påvirkning på bilens stand. Nedenfor ses et kort overblik over hvad du skal være opmærksom på.

 

Om foråret

Foråret er årstiden for skift fra vinterdæk til sommerdæk. Tidspunktet for skift af dæk kan variere meget, men det er en god idé at gøre det når temperaturen over hele døgnet er over 7 grader. Er temperaturen over 7 grader døgnet rundt, så sikrer man at man undgår at køre på glatte veje med de nye sommerdæk. Når bilen har fået sommerdæk på, så ved man, at foråret er kommet og sommeren ikke er langt væk, for mange er det et sikkert tegn på at vi går mod varmere vejr.

 

Om sommeren

Mange bruger bilen til at køre på sommerferie, hvad enten det er som kør-selv-ferie eller til og fra lufthavnen. Men uanset hvad, så er det vigtigt at bilen er klar. Skal man køre lange ture over sommeren eller skal man på kør-selv-ferie, så er det altid rart at have en bil der er helt i top både ift. kørselssikkerheden og rengøringen inde og uden på bilen.

 

Om efteråret og vinteren

Efteråret er tidspunktet hvor de fleste mekanikere har travlt, og det er fordi mange skal have deres bil forberedt til vinteren. Vinterens vejr og kulde kan have en påvirkning på bilen, og derfor er det en god idé at forberede bilen så godt som muligt, så den har noget at stå imod med. Det er godt, at man er ude med vinterforberedelserne i god tid, da der er travlt på værkstederne op til vinteren. De ting der skal forberedes, er blandt andet vinterdæk, rengøring, lak, tjek af lys og lygter mm.

 

Husk at din bil skal til syn

Bilen skal synes hvert andet år og det er lovpligtigt at disse syn bliver overholdt. Men selvom der er fastlagt synstidspunkter, så skal man løbende holde øje med bilens elementer. Det kan fx være at holde øje med om der er lygter der er sprunget, om bremserne bremser som de skal og om dækkene lever op til lovkravene. Hvis man holder øje med disse ting, så sikrer man uventede overraskelse og mulige udgifter. Foruden bilsyn skal du altid være sikker på, at din bil har den korrekte forsikring, og det gælder både den generelle bilforsikring og en glasskadeforsikring er også altid en god idé så du er dækket mod uundgåelige stenslag.