Når foråret og sommeren nærmer sig, så er det et perfekt tidspunkt at give bilen en gennemgang for alt hvad den eventuelt kunne fejle. Det kan være alt lige fra skift fra vinterdæk til sommerdæk, gennemgang af ruderne for senslag eller en gennemgående forårsrengøring.
Mange kan godt være lidt i tvivl om, hvornår det er det rette tidspunkt at skifte til sommerdæk. Især nu hvor man kan risikere både forår og 15-16 grader, men også sne og lettere glatte veje i april måned. Årstiderne flyder lidt sammen, og det gør det svært at vide helt hvornår det er bedst at skifte til sommerdæk. Men en god hovedregel kan være, at så snart temperaturen er på minimum 7 grader hele døgnet rundt, så kan man skifte til sommerdæk. Denne regel sikrer at der ikke er frost og glatte veje, hvilket ikke er sjovt så køre på med sommerdæk. Kører man for længe på sine vinterdæk, uden at skifte til sommerdæk, så bliver de slidt hurtigere, og vinterdæk er lavet af materiale der bliver slidt hurtigere ned ved varmere temperaturer. Man ser ofte at det er omkring 1. april – midt april hvor mange vælger at skifte deres vinterdæk ud med sommerdæk.
Inden man skifter sine dæk, skal de tjekkes igennem for fejl. Og det gælder både hvis man skifter fra sommerdæk til vinterdæk eller omvendt. Det er vigtigt at man tjekker dækkene grundigt igennem da det kan sidde skadelige søm eller sten fast som kan skade dækket. Det er også vigtigt at huske, at dybden på mønsteret på dine sommerdæk helst skal være omkring 3 mm, selvom det er lovligt at køre med dæk hvor mønsteret er ned til 1,6 mm.
Foråret er også et godt tidspunkt til reparation af stenslag. De fleste har på et tidspunkt oplevet at en lille sten har ramt foruden og har lavet et mærke. I nogle tilfælde vælger mange at lade det være da det ikke har betydning for udsynet i foruden, men ved mange stenslag vil rude revne og dette kan påvirke udsynet, og sådanne stenslag skal skiftes så hurtigt som muligt. Men med de helt små stenslag kan man godt vente, og hvis man alligevel skal gennemgå bilen for fejl og mangler om foråret, så kan en reparation af stenslag også godt gøres her. Mange værksteder har en service hvor de kommer ud til dig der hvor du er med din bil, og derfor kan du let få skiftet ruden lige når det passer dig.